Spartling og filt

Hvad det er

Fuldspartling er at trække et tyndt lag spartelmasse ud over hele fladen frem for kun at fylde hullerne. Filt, også kaldet malervlies, er en tynd, uvævet dug uden struktur, der limes op og males over, så fladen bliver ensartet uden det synlige mønster fra glasvæv. De to bruges hver for sig eller sammen: filt oven på en spartlet væg er den løsning, der kommer tættest på en helt glat væg i en gammel bolig. Til forskel fra væv armerer filten kun let og er beregnet til udseende, ikke til slag.

Sådan holder det

En spartlet og filtet væg holder 20 til 40 år, hvis huset står stille. Filten lukker de hårfine revner, der ellers dukker op i overgangen mellem materialer, for eksempel hvor gammelt puds møder en ny gipsplade. Den tåler til gengæld ikke stød: et hjørne af en flyttekasse går igennem, hvor glasvæv ville have holdt. Bliver væggen fugtig, slipper limen, og filten buler ud i felter, som skal skæres væk og sættes om.

Det, der afgør prisen

Materialet er billigt, og timerne er dyre, og det er derfor, fuldspartling næsten altid er den post, folk bliver overraskede over. Antallet af lag afgør alt: en nogenlunde plan gipsvæg klarer sig med ét lag rullespartel, mens en gammel pudset væg med bølger kan kræve tre omgange med slibning imellem. Sandspartel i grov kvalitet er billigere pr. spand end de fine finish-typer, men kræver mere slibning. Skal fladen være helt glat i sidelys fra et stort vindue, ligger arbejdet i den dyre ende, uanset hvilken spand man køber.

Sådan lægges eller monteres det

Væggen vaskes, løs maling skrabes af, og dybe huller fyldes og tørrer, før fuldspartlingen begynder. Rullespartel rulles på og trækkes af med et bredt spartelblad i én retning, og massen skal have hele tørretiden, før der slibes med maskine og støvsuger. Filten limes op ligesom væv, med limen på væggen og banerne stødt sammen efter et gennemskåret overlap. Til sidst grundes fladen, og der males to gange, og i sidelys ses det med det samme, om slibningen blev gjort færdig.

Vores erfaring

Vi bruger filt i stuer, soveværelser og alle steder, hvor væggen skal se pæn ud frem for at kunne tåle en cykel. Det er den løsning, vi oftest anbefaler i gamle lejligheder, fordi den giver et roligt resultat uden at man skal rive de originale pudsede vægge ned. Den samtale, vi har oftest ved køkkenbordet, handler om, at fuldspartling ikke er en materialeudgift, men en tidsudgift, og at prisen derfor ikke falder, fordi man vælger en billigere spand. Skal der spares, sparer man ved at acceptere en let struktur frem for spejlblank flade, ikke ved at springe et lag over.