Bygningsreglementet
BR18 og badeværelset: hvad reglerne kræver bag fliserne
Bygningsreglementet stiller funktionskrav, ikke opskrifter. Her er hvad kravet om et tæt vådrum betyder i praksis, hvor vådzonen går, og hvad du skal bede om at få dokumenteret.
Regler · 6. september 2026 · 2 min at læse

Kort fortalt
Bygningsreglementet fra 2018 gælder stadig i 2026. Reglerne om vådrum står i kapitel 14 om fugt og vådrum, og de er skrevet som funktionskrav: gulve og vægge skal være vand- og fugtsikre og tåle den påvirkning, de udsættes for, så der ikke opstår skimmel, råd eller svamp. Reglementet siger altså, hvad resultatet skal være — ikke hvilket produkt du skal bruge.
Hvad et vådrum er
Et vådrum er et rum med gulvafløb: baderum, bryggers og toiletrum med afløb i gulvet. Har rummet ikke gulvafløb, gælder de skrappe krav ikke — men fugten er der stadig, og det er en dårlig grund til at gøre mindre.
Vådzone og fugtig zone
Rummet deles i to. Vådzonen er det, der bliver ramt direkte af vand: bruseområdet og gulvet omkring afløbet. Her skal der være en sammenhængende membran, udført med produkter, der er godkendt til formålet, og med omhyggelige samlinger ved afløb, rørgennemføringer og hjørner. Den fugtige zone er resten af rummet, hvor luftfugtigheden er høj, men vandet ikke rammer. Også her skal konstruktionen kunne tåle fugt.
Detaljerne — hvor højt membranen skal føres op, hvordan et hjørne udføres — står ikke i reglementet selv, men i de anvisninger branchen arbejder efter, i første række SBi-anvisning 252 om vådrum.
Det, der oftest går galt
- Fliser oven på det gamle. Det gemmer et problem i stedet for at løse det,
og det gør gulvet højere end afløbet er beregnet til.
- Samlingen ved gulvafløbet. Det er dér, vandet finder vej, og det er dér,
naboen under opdager det halvandet år senere.
- Rørgennemføringer i vådzonen. Hvert rør gennem membranen er et hul, der
skal lukkes rigtigt.
- Træbjælkelag i en etageejendom. Et gulv, der arbejder, stiller andre krav
end et betondæk, og en flisebelægning uden den rigtige opbygning revner.
Hvad du skal bede om
Bed om at få vådrumssikringen fotograferet, før der bliver fliset. Det er det eneste tidspunkt, den kan ses, og billederne er værd at have, hvis boligen skal sælges, eller hvis noget skal udbedres senere. Bed også om at få skrevet i tilbuddet, hvilket membransystem der bruges.
Vi gør begge dele som standard. Ikke fordi reglementet kræver et bestemt billede, men fordi det er det billigste bevis, der findes, på at det, ingen kan se, er lavet rigtigt.
Skal der søges tilladelse?
Til selve badeværelset: nej. Men i en etageejendom skal ejer- eller andelsboligforeningen som regel godkende ændringer af installationer, og skal faldstammen flyttes, er det næsten altid foreningens beslutning. Vi finder ud af, hvad der gælder for netop din ejendom, før vi giver et fast tilbud.
Ofte stillede spørgsmål
- Gælder BR18 stadig i 2026?
- Ja. Bygningsreglementet fra 2018 er fortsat det gældende reglement, opdateret undervejs. Kravene til vådrum står i kapitel 14 om fugt og vådrum.
- Skal jeg søge byggetilladelse til et nyt badeværelse?
- Ikke til selve badeværelset. I en etageejendom skal foreningen dog som regel godkende ændringer af installationer, og skal faldstammen flyttes, er det foreningens beslutning.
- Hvad er forskellen på vådzone og fugtig zone?
- Vådzonen er de flader, vandet rammer direkte — bruseområdet og gulvet omkring afløbet — og kræver en sammenhængende membran. Den fugtige zone er resten af rummet, hvor luftfugtigheden er høj, men konstruktionen stadig skal kunne tåle fugt.
Kilder
- Bygningsreglementet (BR18), kapitel 14 om fugt og vådrum
- Bolius: love og regler om badeværelser og vådrum
Regler ændrer sig. Artiklen er senest gennemgået 6. september 2026 — er du i tvivl, så spørg os eller din kommune.