Gulvvarme i en gammel lejlighed: hvornår kan det lade sig gøre?

Kort fortalt

I de fleste gamle lejligheder kan det lade sig gøre — men sjældent som vandbåren gulvvarme i hele boligen. Tre ting afgør det: hvad etagedækket er lavet af, hvor mange millimeter du kan bruge på at hæve gulvet, og om ejendommens varmeanlæg kan levere omkring 35 grader i stedet for de 60-70, radiatorerne får. Er svaret nej på bare ét af de tre punkter, ender det typisk med varme i badeværelsesgulvet og radiatorer i resten — og det er som regel også den rigtige løsning.

De tre spørgsmål, der afgør sagen

Alt andet i denne artikel er detaljer. Start her:

1. Hvad ligger der under gulvet? Et træbjælkelag eller et betondæk. De to giver hver sit sæt muligheder, og forskellen er ikke til forhandling.
2. Hvor mange millimeter har du? Målt fra færdigt gulv og op til underkanten af dørbladet, til fodpanelet, til trinnet ved altandøren og til overgangen mod hoveddøren.
3. Hvem ejer varmen? I en etageejendom er varmeanlægget fælles. Bolius anbefaler, at du kontakter administrator eller foreningen, før du begynder at planlægge — og er ejendommen på fjernvarme, skal fjernvarmeselskabet også ind over.

Vi ser oftest, at spørgsmål 1 og 2 bliver besvaret på pladsen, og spørgsmål 3 til allersidst. Det er den forkerte rækkefølge. Foreningens svar kan aflyse hele projektet, og det svar er gratis at hente først.

Etagedækket bestemmer systemet

Københavnske og frederiksbergske lejligheder fra før 1930 har som regel et træbjælkelag: bjælker, indskudsbrædder, et lag ler eller grus, og brædder på strøer ovenpå. Nyere etageejendomme har betondæk, enten støbt på stedet eller som huldæk.

I et bjælkelag kan du ikke støbe. Vægten er én ting, tørretiden en anden: Bolius angiver, at et nystøbt betondæk på 10-15 cm sagtens kan være 3-6 måneder om at tørre nok til, at der må lægges gulv. Det er ikke en tidsplan, nogen vil finansiere i en lejlighedsrenovering. Løsningen i et bjælkelag er derfor et tørt system — slanger i sporplader med varmefordelingsplader af aluminium, der spreder varmen ud under gulvet. En sidegevinst ved den løsning er reaktionstiden: Bolius beskriver, at vandbåren gulvvarme med varmefordelingsplader reagerer lige så hurtigt på temperaturændringer som en radiator, mens slanger støbt i beton normalt er længere tid om at varme rummet op.

Har du betondæk, er der flere veje: tynde afretningslag med slanger, eller — hvis dækket alligevel skal have nyt slidlag — indstøbning. Til gengæld kan du ikke bare bore i et huldæk, og på en stueetage over en kælder skal fugtforholdene i dækket afklares, før noget lukkes.

System	Hvor det passer	Højde det koster	Det, du skal være opmærksom på
Vandbåret, varmefordelingsplader	Træbjælkelag og betondæk	Sporplade plus gulvbelægning — afhænger af pladetype og gulv	Kræver fordeler, shunt og plads til begge dele
Vandbåret, indstøbt i slidlag	Betondæk	Slidlagets tykkelse plus gulv	Vægt og tørretid; slanger placeres 6-8 cm nede i betonlaget målt fra overfladen
El, varmekabel i tyndt mørtellag	Badeværelser og mindre flader	Ca. 1 cm	2-3 gange dyrere i drift end vandbåret
El, måtte i klæbelag under fliser	Badeværelser	Ca. 3,5 mm	Samme drift; reparation kræver, at gulvet brydes op

Tallene i tabellen er Bolius'. De to sidste rækker er grunden til, at badeværelset næsten altid er det rum, hvor gulvvarme faktisk bliver til noget i en gammel lejlighed: opbygningen kan holdes under en centimeter, og klinker tåler en højere overfladetemperatur end træ.

Millimeterne under døren

Du har to muligheder: bygge oven på det eksisterende gulv, eller tage det op. Bygger du ovenpå, hæver du gulvet, og så begynder problemerne ved dørene, fodpanelerne og karmene — det er den udfordring, Bolius peger på, og den er reel i en ejendom, hvor dørene er originale fyldingsdøre, der ikke bare kan skæres af forneden uden at ødelægge proportionerne.

Den gode nyhed i et gammelt bjælkelag er, at der ofte er højde at hente ved at tage det op. Et bræddegulv på strøer fylder efter Bolius' opgørelse op til 15-20 cm. Tager du brædder og strøer ud og lægger et gulvvarmesystem ned i stedet, kan du i heldige tilfælde lande på samme kote som før. Det kræver, at bjælkerne er sunde, og at nogen har set på dem, før prisen bliver givet.

Mål ved hver eneste dør, ikke kun ved den ene. Gulvet i en hundrede år gammel ejendom er sjældent i vater, og forskellen fra stue til soveværelse er tit større end det, systemet fylder.

Temperaturen: 60-70 grader ind, 35 grader ud

Det her er den tekniske knast, og den bliver overset oftest. Fjernvarmevandet er ifølge Bolius ca. 60-70 grader, når det kommer ind i ejendommen. Under et trægulv må vandet i slangerne maksimalt være 35 grader, og trægulvets overfladetemperatur må aldrig komme over 27 grader — ellers tørrer træet ud og revner.

Der skal altså sidde en blandeenhed mellem ejendommens varmeanlæg og din gulvvarme, som blander returvand ind i fremløbet og holder temperaturen nede, plus en fordeler med en kreds pr. rum og en rumføler, der styrer det. Den enhed skal have en fysisk plads, den skal have strøm, og den skal kunne kommes til. BR18 § 387 kræver, at varme- og køleanlæg projekteres efter DS 469, og §§ 388-389 kræver blandt andet, at installationer er let tilgængelige for vedligehold. Det er en god grund til, at samlinger hører hjemme i et fordelerskab og ikke inde midt i gulvet, hvor de først kan findes ved at bryde gulvet op.

BR18 § 390 kræver desuden, at installationer isoleres, så der ikke bruges unødig energi, og § 391 kræver funktionsafprøvning af varmeanlægget før ibrugtagning. I en lejlighedsrenovering uden byggetilladelse er det ikke kommunen, der beder om den afprøvning — men det er stadig den, der afslører, om kredsene overhovedet er indreguleret, og den bør stå i din aftale.

Vær samtidig realistisk med, hvad gulvet kan levere. Når overfladetemperaturen er loftet, er varmeafgivelsen også loftet, uanset hvor dårligt lejligheden er isoleret. Bolius er direkte på det punkt: i dårligt isolerede boliger smutter varmen ud, og kuldenedfaldet fra utætte vinduer opstår uanset gulvvarme. Gulvvarme er ikke et alternativ til at gøre noget ved vinduerne.

Naboen under dig betaler også

Et gammelt bjælkelag isolerer stort set ikke nedad. Lægger du gulvvarme, varmer du derfor også naboens loft.

Bygningsreglementet har set det problem. Ved nybyggeri stiller BR18 § 257 krav om, at etageadskillelser under gulve med gulvvarme mod rum, der er opvarmede, højst må have en U-værdi på 0,50 W/m²K. Det er værd at bide mærke i, fordi der normalt slet ikke er et isoleringskrav mellem to opvarmede lejligheder — kravet opstår i det øjeblik, der kommer gulvvarme i.

§ 257 gælder nybyggeri og ikke ombygning. Ved ombygning er det §§ 274-279, der gælder: energibesparelser skal gennemføres i det omfang, de er rentable og ikke medfører risiko for fugtskader, og rentabilitet er defineret i § 275 som årlig besparelse gange levetid divideret med investering større end 1,33. Tabellen i § 279 har ingen række for gulvvarme.

Vores holdning: brug 0,50 W/m²K som det niveau, du projekterer efter, også selv om reglementet ikke tvinger dig i en eksisterende lejlighed. Isolering under slangerne er den billigste post i hele opgaven, mens gulvet alligevel er åbent, og alternativet er, at du betaler for varme, naboen får.

Vådrum: her giver det næsten altid mening

BR18 § 339 stiller kravene til baderum med gulvafløb: gulve og gulvbelægninger skal være vandtætte, rørgennemføringer må ikke placeres i den vandbelastede del af gulvet, og vandet skal kunne løbe til afløbet. Gulvvarme skal derfor ligge i den rækkefølge i forhold til vådrumsmembranen, som systemleverandøren foreskriver — det er den anvisning, produktgarantien hænger på, og den varierer fra system til system.

Elvarme i badeværelsesgulvet er som regel svaret. Opbygningen er lille, fliser tåler temperaturen, og driften på 4-6 m² er til at overse, selv om elgulvvarme ifølge Bolius er 2-3 gange dyrere i drift end en vandbåren løsning. Bolius beskriver samtidig, at elvarme ikke må være den primære varmekilde i boliger med adgang til kollektiv varmeforsyning, og at komfortvarme i et badeværelsesgulv som supplement til radiatorer netop er en af undtagelserne. Det passer på den løsning, vi anbefaler i de fleste gamle lejligheder.

Lyd, og det foreningen skal sige ja til

Et nyt gulv i et bjælkelag ændrer trinlyden nedad. BR18 § 369, stk. 2 kræver, at boliger overholder klasse C i DS 490 — det gælder nybyggeri, men naboen mærker forskellen uanset hvad reglementet formelt kræver af din lejlighed. Byg gulvet svømmende med et trinlydsdæmpende lag frem for at skrue det fast ned gennem konstruktionen.

Spørg foreningen om tre ting skriftligt, før du bestiller noget:

• Må der føres nye varmerør inde i lejligheden, og må der sættes en blandeenhed på ejendommens anlæg?
• Hvordan indgår gulvvarme i varmeregnskabet, når fordelingsmålerne sidder på radiatorerne?
• Hvem hæfter ved en utæthed i gulvet, og hvad dækker ejendommens forsikring?

Gulvvarme i sig selv udløser normalt ikke en byggetilladelse. Skal der derimod ændres eller fjernes en bærende væg i forbindelse med arbejdet, kræver det efter Bolius' gennemgang byggetilladelse i en etageejendom. Efter AB Forbruger § 18 er det forbrugeren, der sørger for byggetilladelse og færdigmelding, mens entreprenøren efter § 19 sørger for anmeldelser og tilladelser, der vedrører selve udførelsen. Selve tilslutningen af slanger til varmeanlægget skal laves af en autoriseret VVS-installatør.

Det, der oftest går galt

• Systemet vælges, før dækket er åbnet. Et hul på 40 x 40 cm ved besigtigelsen koster en time og afgør hele opgaven.
• Højden måles ét sted. Så opdages det ved altandøren, at gulvet ikke kan hæves.
• Gulvvarmen hænger direkte på radiatorkredsen. Så kommer der 60-70 grader ind i et gulv, der tåler 35, og trægulvet betaler prisen.
• Der isoleres ikke nedad, fordi ingen har regnet på, hvad der forsvinder ned til naboen.
• Foreningen spørges til sidst, når materialerne er bestilt.
• Overraskelserne er ikke aftalt på forhånd. Efter AB Forbruger § 20, stk. 3 betales hindringer, som ingen af parterne kendte eller burde kende til, af forbrugeren som ekstraarbejder. I et 120 år gammelt bjælkelag er der næsten altid noget. Aftal en fast pris på det, der kan ses, og en timepris på det, der ikke kan.

Når du skal videre

1. Mål højden ved hver dør og hvert rumskifte, og skriv tallene ned. Det er den ene måling, hele projektet står og falder med.
2. Få åbnet dækket ét sted i hvert rum, før nogen giver en pris. Bjælkelag eller beton, bjælkernes tilstand og den frie højde afgør systemvalget.
3. Send foreningen de tre spørgsmål ovenfor skriftligt, og vent på svaret. Er ejendommen på fjernvarme, så tag fjernvarmeselskabet med i samme mail.
4. Bed om et tilbud, der er delt op: gulvopbygning, isolering nedad, blandeenhed og fordeler, VVS-tilslutning, gulvbelægning. Så kan du se, hvad hver del koster, og skære det væk, der ikke bærer sig.
5. Skriv AB Forbruger ind i aftalen. Alle beløb er inklusive moms efter § 5, der holdes afleveringsforretning ved entreprisesummer over 50.000 kr., hvis en part beder om det efter § 38, og der holdes 1-års eftersyn, når prisen overstiger 500.000 kr. efter § 58. Overskrider et prisoverslag budgettet med mere end 15 %, skal entreprenøren efter § 24, stk. 2 indhente din stillingtagen, før arbejdet fortsætter.
6. Beslut dig for ambitionsniveauet til sidst. Vi anbefaler oftest elvarme i badeværelsesgulvet og radiatorer i resten, med mindre lejligheden alligevel skal have nyt gulv overalt, dækket kan bære det, og foreningen kan levere en lavtemperaturkreds. Vandbåren gulvvarme i ét enkelt rum, mens resten kører på radiatorer, er sjældent pengene værd.